Terapeutfaglig leder til spændende udvikling af genoptræning og rehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte retning for genoptræning og rehabilitering i Rudersdal Kommune?

Har du lyst til at gå forrest i udviklingen af tværfaglige midlertidige borgerforløb?

Så glæder vi os til at se din ansøgning

Vi søger dig, der har lyst til at være terapeutfaglig leder for vores fysio- og ergoterapeuter, som i tæt samarbejde med sygeplejefaglige personale varetager genoptræning og rehabilitering af ca. 450 borgerforløb årligt. På vores midlertidige pladser tilbydes borgerne forskellige individuelt tilrettelagte ophold afhængig af behov. Hovedparten af borgerne kommer med en genoptræningsplan, men vi har også borgere i palliative forløb og borgere, der skal have vurderet fremtidigt pleje- og boligbehov. Vi varetager også den ambulante genoptræning for en mindre gruppe af ca. 120 borgere årligt, enten egne borgere, der overgår til ambulant genoptræning via sundhedsloven, eller nye borgere via serviceloven.

I Rudersdal Kommune har vi netop igangsat en stor strategiproces, som skal skabe rammerne for fremtidens midlertidige pladser i kommunen. Vi vil de næste par år have et særligt fokus på at udvikle området i samarbejde med borgere og pårørende, med høj grad af ledelses- og medarbejderinvolvering.

I 2026 fusioneres de midlertidige døgnpladser på samme adresse i gennemrenoverede rammer, hvilket vil give mulighed for at sætte retningen for fremtidens sammenhængende sundhedsindsatser.

Om jobbet
Du bliver daglig leder at terapeutgruppen, som består af 11 engagerede og dygtige ergo- og fysioterapeuter, og du får ansvar for afdelingens driftsøkonomi. Du skal være med til at skabe rammerne for de tværfaglige strukturer og det gode faglige samarbejde på tværs af Hegnsgården.

Du vil komme til at referere til centerlederen, og du bliver en del af en ny og dedikeret ledergruppe på 4, der i samarbejde med medarbejderne skal sætte ny retning for vores borgerforløb.

Konkret betyder det, at vi har implementeret tværfaglige triage-møder, og er i gang med at implementere den gode borgermodtagelse og borgertavler. I de kommende år skal vi føre den igangsatte strategiproces for de midlertidige pladser ud i livet.

Som terapeutfaglig leder vil du have et tæt samarbejde med to andre træningsfaglige ledere på henholdsvis Teglporten (ambulant genoptræning) og Skovbrynets midlertidige pladser, der primært varetager neurologiske borgerforløb. Som terapeutfaglige ledere har I ansvaret for den træningsfaglige kvalitet på tværs af matrikler, og vil arbejde tæt sammen om det samlede træningsfaglige tilbud i kommunen.

Din profil
Du har en terapeutfaglig baggrund og muligvis med erfaring som afdelingsleder. Du skal sikre god og stabil drift og høj kvalitet i afdelingens opgaver indenfor kommunens kvalitetsstandarder.

Vi vægter en god personaleledelse, og du skal være en faglig dygtig, anerkendende og nærværende leder, som kan være med til at sætte en tydelig retning.

Du skal derudover:

  • Kunne vurdere og understøtte den samlede træningsindsats i borgerforløb på tværs af kommunale enheder
  • Have fokus på god faglig dokumentation - vi arbejder i KMD Nexus
  • Være en rollemodel i det mono- og tværfaglige samarbejde, samt i kontakten med borgere og pårørende
  • Ville og kunne samarbejde på tværs af egen matrikel, Center for Sundhed og Træning, samt vores resterende samarbejdspartner – vi lykkes kun i fællesskab
  • Have lyst og mod på at udvikle og kvalitetssikre det kommunale træningsområde, samt bidrage aktivt ind i den samlede udviklings- og strategiproces for de midlertidige pladser i kommunen.

Derfor skal du vælge os
Rehabiliteringscenter Hegnsgården er placeret i smukke grønne omgivelser med 45 døgnrehabiliteringspladser, tæt på motorvejen og med busforbindelse. Hegnsgården står overfor en gennemgribende modernisering af de fysiske rammer, og du vil komme til at arbejde sammen med en engageret medarbejder- og ledergruppe om udviklingen af de midlertidige pladser.

Du vil være en del af Center for Sundhed og Trænings ledergruppe, hvor du udover at samarbejde med de to øvrige genoptræningscentre i kommunen, kommer til at samarbejde tæt med resten af centerets ledere.

Vi tror på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.

Du kan læse mere om os og Hegnsgården på vores hjemmeside:
ttps://www.rudersdal.dk/rehab-hegnsgaarden og https://www.rudersdal.dk/hegnsgaarden

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Din ansættelse i området Social og Sundhed er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Ønsker du at rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse samt høre mere om stillingen kan du kontakte Centerchef Lars Weinholt-Ludvigsen på telefon 72 68 51 21 eller mail LAW@ruderdsdal.dk Du er også meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg.

Samtale: Samtaler afholdes mandag den 26. August.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085092

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet