Souschef til dagtilbudsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være souschef i et velfungerende dagtilbudsområde i en stor ressourcestærk hovedstadskommune, der har alle forudsætninger for at drive landets bedste dagtilbud? Og vil du gerne være leder i en ambitiøs kommune, der har modet til at gå nye veje, samskabe med borgerne og præge nationale dagsordener? Så skal du søge den ledige stilling som souschef i dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune.

Dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune omfatter 39 institutioner, hvoraf halvdelen er selvejende. Området har dygtige og engagerede medarbejdere, som er glade for deres arbejdsplads, og som gerne anbefaler den til andre. Området har et højt ambitionsniveau, som f.eks. spejles i en målsætning om mindst 70% uddannede pædagoger og 8% pædagogiske assistenter. Området var landets første til at indføre 4 dages arbejdsuge. Området er også kendetegnet ved, at institutionerne har en udstrakt frihed til at udvikle lokale løsninger i dialog med engagerede forældre.

Som souschef skal du sammen med dagtilbudschefen og den pædagogiske leder varetage den overordnede ledelse af dagtilbudsområdet. Det vil være en hovedopgave, at være sparringspartner for dagtilbudschefen, og sammen med ham være nærmeste leder for områdets 39 institutionsledere. Andre vigtige opgaver vil være at fortsætte kvalitetsudviklingen på området, at styrke institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner samt forhandling af en ny arbejdstidsaftale. Strategisk kompetenceudvikling vil også være en vigtig opgave bl.a. som medudvikler af faglige saloner, læringslaboratorier og læringsfestivaler. Du vil blive en del af et strategisk netværk med de øvrige souschefer i direktørområdet, der bl.a. omfatter skole-, fritids-, kultur-, unge-, sundheds- og familieområderne.

Du kan se en uddybende job- og personprofil med de krav og forventninger, Gentofte Kommune har til den nye souschef her. Du kan se information om kommunen på www.gentofte.dk. Du er velkommen til at kontakte dagtilbudschef Jonas Feldbæk Nielsen på 9117 7827 eller partner i Genitor, Henning Meldgaard på 3141 0563 eller hm@genitor.dk for yderligere information.

Gentofte Kommune tilbyder ansættelse i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Du søger stillingen via ansøgningsformularen. Ansøgningsfristen er den 4. september 2023. Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/155176&linkref=120831&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872861

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet