SOSU-medarbejder til alsidig stilling i lægepraksis i Nærum

dato

SOSU-medarbejder med praksis erfaring søges til lægepraksis i Nærum
Læge Marina Dahl – opstart i løbet af august 2026 eller snarest derefter

Kære alle,

Vi søger en venlig, ansvarsbevidst, positiv og lærenem SOSU-medarbejder til vores lægepraksis i Nærum. Stillingen passer godt til dig, der trives med en varieret hverdag, selvstændigt arbejde og tæt kontakt med mennesker.

Stillingen er som udgangspunkt på 20-24 timer om ugen, med mulighed for optrapning i takt med, at vi får flere patienter i klinikken.

Hvem er vi?

Klinikken ( solo praksis i samarbejder med 3 andre solo klinikker ) består af speciallæge Marina Dahl, en uddannelseslæge samt et hold medicinstuderende. Vi lægger vægt på god kommunikation, hjælpsomhed, struktur, faglig udvikling og et trygt arbejdsmiljø. Du bliver en vigtig del af vores lille team og den daglige drift i klinikken.

Dine opgaver vil være:

Du vil hjælpe med kalenderstyring, herunder ferie, fridage, kurser, sygebesøg, lukning af kalender samt oprettelse af kalender til nye medarbejdere.

Du vil have telefonopgaver som visitation, receptfornyelser, tidsbestilling, receptfornyelser, akuttelefon, kontakt til system-support ved tekniske problemer samt oprettelse af ferie- og lukkebeskeder.

Der vil også være kliniske og praktiske opgaver som kvalitetskontrol af Hb og CRP én gang om måneden, forsendelse af kontrolblodprøver til laboratoriet, rengøring og sterilisation af instrumenter undersøgelser.

I hverdagen vil du hjælpe med administration, herunder receptfornyelser, dosisdispensering, svar på mails og korrespondancer, journalforsendelser samt svar på normale podninger, smear- og blodprøvesvar efter aftale.

Du forventes at kunne opdatere hjemmesiden med information om lukkedage og ferie.

Kliniske arbejde kan omfatte:

Blodprøver, LFU, sårpleje, suturfjernelse, urinstix, albumin/kreatinin-ratio og forsendelse af prøver. Derudover ukomplicerede konsultationer vedrørende halssmerter, urinvejsinfektion, afhængighedsskabende medicin, fornyelse af henvisninger samt forundersøgelse for årskontroller for kroniske sygdomme som diabetes, KOL, iskæmisk hjertesygdom, hypertension, stofskifte, apopleksi og osteoporose. Årskontroller planlægges som 20 minutters tider. Hertil 1. graviditetsundersøgelse med vægt, blodtryk, information og blodprøver.

Der kan desuden være besøg med henblik på blodprøver, podninger og andre opgaver efter aftale samt forundersøgelser før opsøgende besøg. Vi bruger taxa til besøg, egen bil er ikke en krav.

Vi deler følgende opgaver med andre klinikker : at vande blomster, rengøre køleskab, afkalke elkedel, kaffemaskine og æggekoger, bestille blodprøveglas, urinkopper og WebReq-sedler, håndtere risikoaffald, rengøre køleskab, tømme postkasse, tjekke venteværelse, bestille vacciner og købe ind til depotet- vi klar 25 % af disse, opgaver roteres ca 1 gang om året. Du forventes også at holde øje med, hvad der mangler i vores klinik og bestille utensilier og andre nødvendige varer.

Vi søger dig, der:

Er uddannet SOSU-assistent eller SOSU-hjælper med erfaring fra almen praksis.

Du er positiv, lærenem og ansvarsbevidst. Du arbejder struktureret, er god til mennesker og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Det er vigtigt, at du trives med selvstændigt arbejde, er fleksibel og omhyggelig samt har lyst til at være en aktiv del af klinikkens daglige drift.

Vi tilbyder:

En spændende og alsidig stilling i en lægepraksis med mange forskellige opgaver, tæt samarbejde med speciallæge, uddannelseslæge og medicinstuderende, supervision, oplæring efter behov og fleksible arbejdstider samt kurser.

Du får en hverdag, hvor din indsats gør en stor forskel, og hvor du bliver en vigtig del af klinikkens udvikling.

Ansøgning:

CV og motiveret ansøgning sendes til:

doktormarinadahl@dadlnet.dk

Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
Samtaler afholdes løbende i uge 25 og 26.

Vi glæder os til at høre fra dig:)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

MD Medical Consulting, Langebjerg, 2850 Nærum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cc4808c9-1008-4e73-8d4d-1a0971bfa4a6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet