Skøn 5-årige dreng, søger 1-2 aflastere til eftermiddagsaktiviteter i Gentofte.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om drengen
Drengen er en aktiv, nysgerrig og skøn dreng på 5 år.
Han bor i Gentofte med sin mor, far og to brødre.
Han er diagnosticeret med infantil autisme, hvilket gør, at han har brug for struktur, forudsigelighed og en guidende, samt omstillingsparat voksen.
Han kan have svært ved skift, at forstå spillereglerne i en leg samt at forstå, når noget kan være farligt. Det kan bl.a. være i trafikken eller når han klatrer højt op i et træ.
Han skal pr. 1/8 starte i specialinstitution, og det er også herefter du skal modtage ham når han ankommer med bussen.
Han kan selv gå på toilettet og gøre, hvad man ellers fysisk kan forvente af en 5-årige dreng, dog med en guidende voksen ved hans side.
Han kan bedst lide at være aktiv og bruge sin krop og bruger ofte tid på at hoppe på trampolin i haven, cykle, klatre og grave.
Hvis du virkelig skal fange hans opmærksomhed, så trækker du i arbejdshandskerne, og i fællesskab med ham tager en omgang med kanttrimmeren ude i haven.
I kan også bygge en robot, skære grøntsager ud, eller hvad i finder på, mulighederne er mange.

Interessen hos ham kan dog forsvinde hurtigt, og det er derfor også godt, at man selv har mange idéer til aktiviteter.


Om jobbet
Kl. 14.45-17.00 – Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
Sådan lyder arbejdstiden nu.
Da det pt. er lidt uklart, hvornår drengen kommer til at ankomme med bussen fra institutionen, kan tidspunktet ændres lidt.
Du vil skulle modtage ham på familiens hjemadresse, som er cirka 7 minutters gang fra stationen.
Det er derfor ikke noget krav, at du har bil, cykel eller selv bor i området.

En vagt kunne se ud som følgende:
- Kl 14.45 møder du ind på adressen og er klar til at modtage drengen.
- Du hjælper ham af med overtøj og taske, spørger evt. om han skal på toilettet.
- Herefter tilbyder du ham f.eks. et stykke frugt og lidt at drikke, så han kan få lov at ankomme og få lidt ro på.
- Du præsenterer ham planen for dagen, f.eks dine forberedte aktiviteter i haven eller ved de grønne områder i lokalområdet.
- Vagten slutter kl. 17.00 hvor forældrene kommer hjem.
(Du får altid løn for minimum 3 timer, pr vagt.)


Om dig
Vi søger 1-2 aflastere, som kan se sig selv i dette job.

Du kan være uddannet pædagog eller være ufaglært med en god portion erfaring i rygsækken.
Du kan være flekjobber, studerende eller være på udkig efter et supplerende job.
Du holder gerne af at være udenfor og er god til at finde på aktiviteter, bl.a. i haven eller i det grønne lokalområde.
Du er omstillingsparat og stabil og lader dig ikke slå ud af at måtte ændre på planen.
For os er det vigtigt, at du er et match, og du kan se dig selv som en vigtig voksen i en skøn drengs liv.

Du behøver ikke at kunne varetage alle vagter, vi er også interesseret i at dele stillingen op.

Ansøgning og kontakt
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.

Vi søger en hurtigst muligt, så søg allerede i dag.

Har du spørgsmål er du velkommen til, at kontakte Jennifer Sylvest på tlf. 30 14 32 86


Vi ser frem til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146412&DepartmentId=18957&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet