Jobbet:
Vi søger en servicemedarbejder, der kan komme 16 timer ugentligt fordelt på alle hverdage fx kl. 11-13.45. Vi har behov for en serviceminded medarbejder, der kan give os en hjælpende hånd til det daglige på kontoret og i køkkenet, hvor du bl.a. skal stå for klargøring og oprydning efter en frokostbuffet, som kommer udefra.
Derudover skal du også stå for andet praktisk, der skal ordnes i dagligdagen som indkøb, hold orden på kontoret og i køkkenet, oprydning og let rengøring samt være fleksibel ift. evt. ad hoc-opgaver.
Om ITAGIL:
ITAGIL er en veldrevet og succesrig IT-virksomhed med afdelinger på Sjælland, Fyn og Jylland. Vores dygtige og passionerede medarbejdere har bidraget til imponerende resultater, såsom:
Udnævnt til Børsen Gazelle seks gange
Nomineret til årets læreplads
Kontinuerlig vækst år efter år
Kundetilfredshed på over 98%
Vi er cirka 50 medarbejdere fordelt på kontorer i Nærum, Odder, Odense og Tønder, der leverer og vedligeholder virksomheders IT-infrastruktur og -systemer samt supporterer deres medarbejdere med alt inden for IT. Vi arbejder bl.a. med cloud-løsninger, serverhosting, Microsoft-løsninger (herunder M365), IT-sikkerhed, servere, netværk, PC’er/Macs, applikationsudvikling og IT-compliance. Vi sætter barren højt for kundeservice, så vores kunder altid får en god oplevelse, når de er i kontakt med os. Vores motto er ”we make IT easy”, hvilket vi arbejder systematisk efter hver eneste dag, både internt overfor vores kollegaer og eksternt overfor vores kunder. Derudover lægger vi stor vægt på kollegialt fællesskab, og at det skal være sjovt at gå på arbejde – glade medarbejdere giver glade kunder!
Vores ønsker & forventninger til dig:
Serviceminded og evne at arbejde selvstændigt
Er struktureret og kan bevare overblikket
Er stabil, besidder et drive og tage ansvar for dine opgaver
Positiv i din attitude og være med til at skabe god stemning
Vi forventer, at du lægger engagement og kvalitet i dit arbejde. Du vil få et job med stor frihed under ansvar.
Du skal kunne fremvise straffeattest og kunne tale, læse og forstå dansk. Derudover skal du også gerne have kørekort.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en spændende og ung virksomhed. Du får et afvekslende job med fleksible, initiativrige og kompetente kolleger, som synes, det er sjovt at gå på arbejde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ITAGIL ApS, Skodsborgvej, 2850 Nærum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d369f700-0f21-40d0-94fa-05d1305aacd4