Rudersdal Kommune: Vi søger en ny afdelingsleder på døgnrehabilitering Hegnsgården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, Vi søger en ny afdelingsleder på døgnrehabilitering Hegnsgården

Om jobbet
Vi søger en ny afdelingsleder på døgnrehabilitering Hegnsgården

Vores speciale er rehabilitering af borgere med både kirurgiske, medicinske og kognitive udfordringer og vi er – hvis vi selv skal sige det - dygtige til det og vi ønskerat blive endnu bedre. Det skal du hjælpe os med.

De midlertidige pladser i Rudersdal Kommune er, som i andre kommuner, et område i stor forandring og udvikling, vi får mere komplekse borgere ind på de midlertidige pladser. På Hegnsgården har vi i dag 30 pladser til døgnrehabilitering, og det er besluttet at samle alle midlertidige pladser i Rudersdal Kommune på Hegnsgården, en proces som er i sin opstart. Du får således mulighed for at være med til at sætte retning og udvikle fremtidens midlertidige pladser.

Hegnsgården modtager borgere når de er færdigbehandlede på Regionens hospitaler, hvilket giver en afvekslende hverdag med forskellige behov. Derfor varetager vi den komplekse pleje- og rehabiliteringsforløb tværfagligt, og vi kan kun lykkes i fællesskab.

Afdelingen har en struktureret og systematisk dagligdag med klare arbejdsgange og faste møder med borgere og pårørende om mål for forløbene. Vi udvikler og yder individuel sygepleje på et højt fagligt niveau, og samarbejder meget tæt med fysioterapeuter og ergoterapeuter hver dag.

På Hegnsgården arbejder vi også sammen med hjemmeplejen/sygeplejen og visitationen især. Et samarbejde som skal videreudvikles og som du skal have fokus på i rollen som afdelingsleder på Hegnsgården. Alt i alt bliver du ansat i en meget spændende tid med et udtalt behov for at være udviklingsorienteret men også være meget driftsnær i din daglig ledelse.

Din profil
Du er uddannet sygeplejerske, har stor og solid erfaring fra den primære sundhedssektor og erfaring med ledelse på afdelingsniveau. Ydermere vil det være en stor fordel hvis du har indsigt i de sundhedsfaglige retningslinjer på rehabiliteringsområdet.

Du har gennemslagskraft, er god til at finde løsninger, også finder du det naturligt at koordinere mange indsatser samtidig uden at miste fokus.
Du skal være god til at uddelegere opgaver, sætte rammer for den faglige udvikling i afdelingen og på de midlertidige pladser i al almindelighed.
At tage ansvar falder dig naturligt og du har lyst til at være personaleleder for en god blandet medarbejdergruppe, hvor vi vægter en god tone og et godt humør.

Derfor skal du vælge os
Som afdelingsleder får du ansvar, indflydelse samt beslutningskompetence samtidig med du altid kan få hjælp og sparring om opgaveløsning. Du får en rigtig god introduktion til kommunen, Hegnsgården og opgaverne.
Sidst men ikke mindst er det bedste ved vores arbejde, at vi ser tilfredse borgere, der forlader os mere selvstændige og med en langt højere livskvalitet, end da vi startede rehabiliteringen.
I Rudersdal kommune lægger vi overordnet vægt på udvikling og fornyelse med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Du bliver en del af et nyere lederteam som tilsammen har en stor ledelsesmæssig erfaring. Og fysisk er Hegnsgården godt placeret i et grønt område tæt på motorvej og offentlig transport.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer pr. uge og med start 1. november 2023.
Løn efter overenskomst for ledere. Ansættelse i Rudersdal Kommune er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Ansøgning og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Kontakt Centerleder Lars Christian Weinholt-Ludvigsen for nærmere oplysninger
Mail: law@rudersdal.dk eller telefon 72685121

Samtaler
1. samtale afholdes d. 19. september, 2023
og eventuelt anden samtale er
2. samtale afholdes d. 21. september 2023

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lars Wienholt-Ludvigsen
Centerleder
law@rudersdal.dk
Tlf.: 72685121

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.rudersdal.dk/job?hr=show-job/161333&linkref=132311&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900519

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet