Piccolo/piccoline til KEA Kompetence - ansættelse pr. midt august

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et stort servicegen, stærke IT-kompetencer og er skarp til detaljer? Vil du gerne være en del af et levende uddannelsesmiljø? Kan du starte allerede i midten af august eller kort derefter?

Som piccolo/piccoline på KEA Kompetence, vil du være med til at løse mange forskellige opgaver i forhold til både vores undervisere og studerende på efter- og videreuddannelsesområdet.

OM JOBBET

Du vil være med til at sikre, at vores undervisere og studerende på KEA Kompetence altid får en god service og bliver mødt af en professionel uddannelsesinstitution.

Dine arbejdsopgaver er fx:

  • Klargøring og oprydning i undervisningslokalerne i samarbejde med KEAs receptionist.
  • Praktisk hjælp ved diverse arrangementer, som fx. dimission, opstartsmøder, konferencer.
  • Lettere administrativt arbejde bl.a. at oprette evalueringer og rum i KEA læringsportal samt arkivere.
  • Hjælp til vores undervisere med at løse it-problemer i forhold til wifi, printeropsætning, smart board, adgang til KEAs læringsplatform Fronter m.m.
  • Besvare spørgsmål fra studerende og undervisere.
  • Printopgaver for undervisere og studerende.
  • Diverse opgaver som opstår i løbet af en dag.

VILKÅR

Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt. Den ugentlige arbejdstid er mellem 17 og 25 timer og er placeret på hverdage. Du får en vagtplan som fastlægges fra uge til uge. Din dag vil typisk starte kl. 08.00 og slutte ved frokosttid. Der kan dog forekomme eftermiddags- eller aftenarbejde i sjældne tilfælde, hvor der er mange møder i huset. Stillingen er tidsbegrænset og slutter medio juni 2024 evt. med mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst. Dit daglige arbejde udføres primært på KEA Kompetences adresse på Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup.

OM DIG

Vi forventer, at du:

  • har afsluttet en studentereksamen eller anden ungdomsuddannelse.
  • er hurtig til at sætte dig ind i opgaver, serviceminded og smilende.
  • er skarp til detaljer og er en supergod korrekturlæser.
  • er en habil bruger af Microsoft Office-pakken, og har et godt kendskab til læringsplatforme, som fx Fronter.
  • har stærke IT-kompetencer og vil gerne hjælpe med at løse diverse it-problemer.
  • har god ordenssans.
  • møder til tiden og overholder aftaler.

ER DU KLAR TIL NYE UDFORDRINGER HOS KEA KOMPETENCE?

Så søg stillingen via Ansøg-knappen. Du bedes sende din ansøgning, CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler primo august.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til – efter 1. august 2023 - at kontakte receptionist Gyta Lund Meyer på tlf. 2341 2644.

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Erhvervsakademi, Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://KEA.career.emply.com/ad/piccolo-piccoline-til-kea-kompetence-ansaettelse-pr-midt-august/zqfs4u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875680

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet