BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiverer det dig at arbejde i et krydsfelt mellem drifts- og personaleledelse samt strategiske mål, der skal opnås? Er du – ligesom os – vild med at udvikle gode, sammenhængende patientforløb og et trygt arbejdsmiljø? Så har vi en meget spændende stilling til dig – læs med her.
Vores dygtige oversygeplejerske igennem mange år, har fundet nye udfordringer. Vi søger derfor en dygtig leder, der vil overtage stafetten og være med til at drifte og videreudvikle den kirurgiske søjle i vores Akutmodtagelse på Herlev.
Hvis du kan tilslutte dig vores ambition om at ville skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og du trives i en spændende og varieret hverdag, så tilbyder vi en meningsfuld lederstilling, hvor du får mulighed for at udfolde dine kompetencer, samtidig med at du hver dag kan gøre en forskel for patienter såvel som medarbejdere.
Som Sjællands største akutmodtagelse har vi et højt patientflow, og den kirurgiske søjle er ikke undtaget. Vi er knap 100 medarbejdere i søjlen, og vi modtager patienter til følgende specialer: gastrokirurgi, gastromedicin, urologi samt ortopædkirurgi med alt fra mindre skader til traumer.
I stillingen kommer du til at danne lederpar med en erfaren oversygeplejerske, hvor dit hovedansvar vil være på den ortopædkirurgiske del af den kirurgiske søjle. Makkerskabet betyder først og fremmest, at du får en tæt sparringspartner, ligesom det giver fleksibilitet i opgaver og planlægning af din arbejdsdag.
Derudover bliver du en del af en større ledergruppe, som, udover dig og din pendant, tæller seks oversygeplejersker på tværs af den samlede Akutmodtagelse. Det er et imødekommende fællesskab af erfarne og fagligt kompetente ledere, der ofte deler deres viden, erfaringer og et godt grin.
Det høje patientflow, kombineret med at vi udskriver direkte fra Akutmodtagelsen, stiller store krav til medarbejdere såvel som ledere. Vi søger derfor en lydhør, rummelig og omstillingsparat leder, der praktiserer en dialogskabende ledelsesstil.
Du har ledererfaring med at skabe rammerne for et sundt arbejdsmiljø, der motiverer og giver personalet tryghed til at trives i deres ansvar. Da teamet af oversygeplejersker skiftevis har det ledelsesmæssige ansvar for at sikre et godt overblik og fordeling af ressourcer på tværs af vores teams, er du derfor kyndig i drift og flowhåndtering, hvor du både finder korte og langsigtede løsninger.
Vi har et fokus på udvikling og strategi, hvor du vil spille en vigtig rolle i at bidrage til den fortsatte udvikling af Akutmodtagelsen i alt fra patientforløb, arbejdsgange, faglighed til arbejdsmiljø.
Et godt samarbejdsgen er ligeledes påkrævet, da du får mange samarbejdspartnere, der både tæller kolleger i Akutmodtagelsen, den øvrige del af hospitalet såvel som eksterne interessenter.
Øvrig kompetenceprofil:
- Du er i stand til at sætte retning for personalet og går lyttende til værks.
- Du er uddannet sygeplejerske med ledelseserfaring og gerne i gang med eller har færdiggjort lederuddannelse.
- Du trives i et stort samarbejdsnetværk med interne og eksterne interessenter.
- Du både driver og videreudvikler den kirurgiske søjle, men har blik for helheden i den Fælles Akutmodtagelse.
- Faglig og personlig udvikling i Sjællands største akutmodtagelse.
- Der er tilknyttet en vagtplanlægger i den kirurgiske søjle, som giver dig mulighed for at prioritere drift og ledelsesopgaver.
- En afdelingsledelse, der bakker dig op og ønsker at bidrage til din videreudvikling personligt og fagligt.
Vi tilbyder en fast stilling med start den 1. august eller efter aftale. Send os gerne din ansøgning inden den 11. juni 2023. Vi afholder samtaler i uge 24.
Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøge os, så kontakt chefsygeplejerske Susanne Juul på 28 74 19 67.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249801&DepartmentId=18462&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841785