BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en overlæge til det lungemedicinske område, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital med tiltrædelse 1/8 eller efter aftale.
Din primære funktion vil være i infiltratenheden og klinik for interstitielle lungesygdomme.
Vi forventer, at du, udover at skulle varetage specialiserede og almene lungemedicinske opgaver, kan kunne varetage selvstændig funktion i infiltratenheden og i klinik for Interstitielle lungesygdomme på højt niveau, herunder som aktiv deltager i MDT-konferencer.
Vi forventer, at du har stærke kompetencer inden for invasiv diagnostik herunder CT vejledte biopsi, bronkoskopi, EBUS, EUS og thorakoskopi.
Du vil få ansvar for det lungemedicinske områdes udvikling- og kvalitetssikring, herunder VIP-instrukser og sikring af tidssvarende og velfungerende apparatur.
Det forventes at du tager aktivt del i den forskning som foregår på afsnittet.
Kvalifikationer
Som ansøger forventer vi, at du udover at være speciallæge i lungemedicin er visionær i forhold til yderligere udvikling af specialet i afdelingen og prioriterer fortsat udvikling af den faglige ekspertise.
Du skal have organisatoriske evner og have en god systematisk tilgang, samt erfaring inden for kvalitetsarbejde og apparaturfornyelse.
Da du vil indgå i et tæt team med vores øvrige læger i infiltratudredningsenheden forventes det, at du har gode samarbejdsevner og er god til at finde fælles løsninger.
Sidst men ikke mindst skal du på linje med afdelingens andre speciallæger virke som rollemodel for øvrige læger og tværfagligt personale.
Afdeling for Medicinske Sygdomme
Vi er en stor medicinsk afdeling, med opgaver på såvel Herlev- som på Gentoftematriklen. Udover lungemedicin med højt specialiserede funktioner varetager vi også specialerne infektionsmedicin, endokrinologi og geriatri, ligesom vi har det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter på begge matrikler. Afdelingen driver endvidere en lang række specialambulatorier, diagnostisk enhed og flere forskningsenheder. På det lungemedicinske område foregår den ambulante og invasive virksomhed i dag på Gentofte matriklen.
Lungemedicinsk område
Afdelingen har flere højt specialiserede funktioner i medicinske lungesygdomme. Vi varetager således ambulante områder indenfor bl.a. behandling af interstitielle lungesygdomme, komplicerede lungeinfektioner, tuberkulose og søvnapnø samt KOL og astma. Derudover har vi i et effektivt afsnit til infiltratudredning, hvor vi udfører en lang række invasive diagnostiske procedurer inklusiv EBUS, EUS, CT-vejledt biopsi og thorakoskopi. Som diagnostisk procederer udføres også cryobiopsier. Pleuracentese og drænanlæggelse hører også til områdes opgaver.
Vi har sengeafsnit på begge matrikler.
Arbejdsforhold
Du vil i det daglige arbejde referere til den funktionsansvarlige overlæge inden for hhv. infiltratudredningsenheden og klinik for Interstitielle lungesygdomme, samt til den ledende overlæge.
Du forventes i øvrigt at kunne indgå på linje med de øvrige læger i afdelingens samlede arbejde. Ligesom du vil varetage blandede intern medicinske patienter på lige fod med afdelingens øvrige læger. Du deltager i undervisning og supervision af afdelingens yngre læger. Der er til stillingen vagtforpligtelse der i øjeblikket er i tidsrummet 8-20 på hverdage og 8-18 lørdag-søndag. Desuden beredskabsvagt fra hjemmet imellem 20-08.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftalen for speciallæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos specialeansvarlige overlæge Peter Kjeldgaard telefon 38672616 og/eller cheflæge Kasper Karmark Iversen, telefon 28712753 mail: kasper.karmark.iversen@regionh.dk
Ansøgningsprocedure:
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Ansøgningen uploades via link i bunden af denne side senest den 15/6.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249889&DepartmentId=11992&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844896