BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores enhed Drift og Teknik, søger vi en kontorelev med start 1. september.
Er du ansvarsbevidst, serviceminded, god til skriftligt dansk, tal og it og lyst til at tage en alsidig uddannelse inden for offentlig administration?
Så hører vi meget gerne fra dig.
Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. to mio. kvadratmeter. Sammen skal vi drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være stærk og værdsat samarbejdspartner således, at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.
Om stillingen
Hos CEJ får du mulighed for at være med til at understøtte den daglige tekniske drift af regionens hospitaler. Du vil i udgangspunktet være tilknyttet Bispebjerg og Herlev Hospitaler, men kan efter aftale få indsigt i andre områder i CEJ.
Vi understøtter Drift og Teknik igennem arbejde med økonomi, ejendoms udlejning, kommunikation, praktiske og administrative opgaver ved møder, receptionsarbejde og meget mere.
Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration tager cirka to år alt afhængig af din alder og uddannelsesbaggrund. Uddannelsen består af både skoleforløb, praktik og eventuelt en erhvervsrettet studietur. Skoleforløbet er fordelt med tre skoleophold og varer mellem 13 og 19 uger. Den teoretiske del foregår på en erhvervsskole; København Nord eller Niels Brock.
En elevtid, der giver dig erfaring og som ruster dig godt til din videre karriere.
Om dig
Du har en positiv indstilling og kan lide at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og er interesseret i at arbejde i en organisation hvor ikke to dage er ens.
Vi forventer at du:
- er en mødestabil, ansvarlig, opsøgende og proaktiv person, som ikke er bange for at prøve noget nyt og selv kaste dig ud i tingene.
- tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling.
Adgangskrav til uddannelsen
Du skal have bestået et af følgende grundforløb inden du starter:
- Handelsskolens EUX
- HG eller HGS med adgang til Kontoruddannelsen med specialet offentlig administration
- HHX
- STX/HF/HTX suppleret med EUS Kontor
Hvis du er i tvivl, om du opfylder adgangskravene, skal du kontakte en studievejleder på en handelsskole.
Løn og ansættelsesforhold
Dine løn- og ansættelsesvilkår er overenskomstbestemt og afhænger af din alder.
Yderlige oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte Henriette Hedegaard på tlf. 38635280 hvis du vil høre mere om elevpladsen.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser til os via link i annoncen.
Ansøgningsfrist den 18. juni 2023. Samtaler afholdes i uge 26.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HR og Uddannelse, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249685&DepartmentId=11910&MediaId=4721&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839406