BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ravnholm Skole søger en dygtig og engageret dansklærer til 1. årgang samt evt. AKT-person til skolens ressourceteam
Vi søger en kompetent, positiv, relationsstærk, engageret og omsorgsfuld dansklærer til vores team på 1.årgang, evt. med kompetencer inden for HDS. Vi hører gerne, hvad du ellers kan undervise i, da vi prioriterer højt, at dine kompetencer og interesser kommer bedst muligt i spil.
Ud over 1. årgangsteamet kan du blive en del af vores meget kompetente og velstrukturerede ressourceteam, hvor du både vil gennemføre indsatser, lave observationer, sparre med teams samt være tovholder på elevsager i PPR-regi.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en skole:
- med søde og forventningsfulde børn og forældre
- med et godt og engageret årgangs- og afdelingsteam, hvor vi hjælper hinanden og griner sammen
- i naturskønne omgivelser
- hvor vi har elevernes faglige og sociale trivsel i centrum
Derfor skal du vælge os
På Ravnholm Skole har vi en vision om at skabe en skole, som giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere – en skole, som vi er stolte af, og som vi selv gerne vil komme i hver dag. Vi har stort fokus på det hele barn, og vægter faglig og social trivsel lige højt.
Vi er en sammenlagt skole af to matrikler, hvor lærerne jævnligt mødes for at sparre og dele gode ideer. I det daglige vil du være på afdeling Nærum, hvor vi har en to-sporet indskoling. På denne årgang er der dog tre spor. Vi har et godt og tæt samarbejde i afdelingen samt en rigtig god stemning. Skolen ligger tæt på gode busforbindelser.
Har du lyst til at høre mere eller komme ud og besøge os, så ring til indskolingsleder Malene Villumsen på tlf. 72684869 eller skriv på mail mtvi@rudersdal.dk. Du kan læse mere om skolen på https://ravnholmskole.aula.dk/ . Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Stillingen er med start den 1. november 2023 eller hurtigst mulig derefter. Ansøgningsfrist den 25. oktober 2023, kl. 10:00. Samtaler forventes afholdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914588