BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pædagoger eller erfarne medarbejdere til enten morgentimer eller eftermiddagstimer.
Til en skøn dreng søger vi et lille hold der kan hjælpe med at få drengen op om morgenen og støtte ham i hans morgenrutiner. Om eftermiddagen, når han er kommet hjem, søger vi dig der kan være der for ham og indgå i hans eftermiddagsrytme.
Om drengen:
Han har en medfødt hjerneskade og en genfejl, derudover epilepsi og spasticitet.
Han elsker at gå tur, få læst bøger, se Ramasjang mm. Han har god social kontakt og han holder meget af rutiner. Han er en glad dreng, der er begrænser i repertoire af lege. Han foretrækker at læse de samme bøger og lege med de samme klodser. Han vil meget gerne have fysisk kontakt, så han oplever at føle sig tryg. Han benytter derudover kørestol og elevationsseng, derudover også personlig pleje, da han bruger ble.
Stillingen og arbejdstid:
Der er tale om 2 stillinger.
Morgenstilling i lige uger: 4 dage kl. 6:30 – 9:30. Her hjælper du drengen med morgenrutinen og hjælper ham afsted med bussen der henter ham.
Eftermiddagsstilling i lige uger: 3 dage kl. 15:30 – 18:30. Her hjælper du drengen når han kommer hjem med bussen, hans eftermiddagsrutine, skifte ble, aktivitet og lave aftensmad.
Om dig:
Vi søger dig der enten er pædagog eller dig som har rigtig god erfaring med børn der har udfordringer. Du skal være god til at støtte ham i hans rutiner, være imødekommende, tålmodig og stabil. Du må også gerne hjælpe med overblik over evt. mangel på bleer, handsker osv.
I denne stilling vil du skulle have epilepsi – og medicinhåndteringskursus, som DUOS udbyder.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakterekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på telefon 36 34 79 00 – Tryk 5 og tryk 1
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137784
Via e-mail: tes@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878553