Dygtig social- og sundhedsassistent til velfungerende åbent afsnit i Gentofte. Er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et afsnit med en stærk teamånd? Og bliver du motiveret af at gøre en forskel for den psykiatriske patient? Så har vi stillingen til dig.

Velkommen indenfor hos åbent afsnit 19.0
Du bliver en del af et åbent alment psykiatrisk afsnit, hvor vi modtager patienter indenfor alle diagnosegrupper. Afsnittet huser 16 almindelige sengepladser og en’ patientstyret indlæggelse, hvor patienten har mulighed for indlæggelse i op til 5 døgn. Vores patienter er voksne fra 18 år og op efter.

Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af både mænd og kvinder, hvor vores fagproffesioner spænder mellem sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, recoverymentor, lægesekretær, socialrådgiver, serviceassistenter, overlæge og oversygeplejerske og nu vil vi meget gerne udvide teamet med endnu en dygtig og engageret social og sundhedsassistent.

Som social og sundhedsassistent på afsnit 19.0 vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i:

  • At være kontaktperson for 3 - 5 patienter i løbet af en vagt.
  • At have støttende og terapeutiske samtaler med de patienter du er kontaktperson for.
  • Planlægge og iværksætte miljøterapeutiske aktiviteter for dine patienter.
  • Koordinere og samarbejde med bl.a. pårørende, ambulante tilbud, de sociale myndigheder og somatikken.
  • Tage del i forbedringsarbejdet på afsnittet.
  • Dokumentation af observationer, aftaler og planer i sundhedsplatformen.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og måske har du erfaring fra psykiatrien, eller i hvert fald stor interesse og lyst til at arbejde med den psykiatriske patient.

Det er et plus hvis du har medicinkompetence eller som minimum har lyst til at erhverve dig denne kompetence på sigt.

Vi forestiller os også, at:

  • Du er god til at formidle. Dokumentation er en stor del af vores arbejde, hvorfor vi vægter højt, at du formulerer dig godt i tale og på skrift, da du skal kunne give klare beskeder videre til dine kolleger.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som del af et team. Vi samarbejder for at give den bedste pleje muligt og så hverdagen glider bedre. Med din konstruktive og positive facon bidrager du til det gode arbejdsmiljø, vi har i afsnittet.
  • Vil være med til at sikre høj faglighed i afsnittet i samarbejde med dine kollegaer.
Sidst, men ikke mindst, beder du om hjælp, når du har brug for det, og giver hjælp, når dine kollegaer har brug for det.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du vil blive en del af en rummelig personalegruppe, der vægter faglighed, ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø. Vi gør en indsats for at skabe et rum, hvor der er plads til forskellighed og udvikling.

Vi vægter forbedringskulturen højt, hvorfor vi en’ gang om ugen afholder forbedringsmøde og alle kan komme med deres forslag til eventuelle forbedringer på afsnittet. Derigennem hjælpes vi ad med at udvikle afsnittet og gøre det til en endnu bedre arbejdsplads.

Introduktion og udvikling. Du får tildelt en mentor på afsnittet som er en erfaren kollega du kan spare med og der er fast supervision hver 2. uge på afsnittet. Derudover får du et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram og kommer på kurser i bl.a. konflikthåndtering og løbende vedligeholdelsestræning. Efter det første år har du en MUS-samtale med din leder, hvor I sammen lægger en plan for din fremtidige udvikling.

Vi har alle sammen været på et 5-dagskursus i kognitiv adfærdsterapi (KAT). Dette vil du også komme på og her vil du bl.a. lære en masse om validering, sokratisk dialog, hold-ud færdigheder til patienten i krise, udarbejdelse af problemmål lister og meget meget mere.

Har ovenstående vakt din interesse?

Tøv ikke med at ringe til chefsygeplejerske Kristina Schwartz på 23 65 39 01 og få en uddybende og uforpligtende snak. Vi giver også gerne en kop kaffe og en rundvisning, så du kan se og mærke stemningen på afsnittet før du sender din ansøgning.

Læs mere om at arbejde i psykiatrien på Job i Psykiatrien

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling i blandede vagter, men hvis du ønsker det, vil du godt kunne tilbydes primært dagvagter. Da vi har faste nattevagter ansat på afsnittet, vil du som udgangspunkt ikke skulle have nattevagter. Der vil være weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend alt efter ønske.

Vi ser gerne, at du kan starte den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Vi lægger tit vagtplaner mere end 4 uger frem i tiden, hvilket betyder at du kender din vagtplan lang tid frem. Derudover er der er en gensidig fleksibilitet, der betyder, at vi plejer at få puslespillet til at gå op og at der er god mulighed for byt af vagter med dine kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 6. august 2023



Vi glæder os til at høre fra dig.



Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2025 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250690&DepartmentId=14376&MediaId=4952&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878528

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet