BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du omsorgsfuld og kan du holde dig vågen om natten? så er dette job måske noget for dig!
Vi søger en hjælper til vågne nattevagter hos en døv/blind pige med Cerebral parese, Pigen er 18 år og bor på bosted i Nærum.
Opgaven som vågen nattevagt, er respiratorisk overvågning af pigens maskebehandling natten igennem.
Om dig
Det er ikke et krav, at du har erfaring med maskebehandling, da du vil blive sidemands oplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evaluering på RCØ (Respiratorisk Center Øst, på Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer skal godkendes så du kan få autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som menneske er du tålmodig og rolig, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.
Arbejdstid
Der vil være 45 timer om måneden. Vagterne er på 9 timer og mødetiden er kl. 22-07.
Der arbejdes i et 4 ugers rul, der for dig vil se ud som følger
Rul 1: Lørdag Rul 2: Torsdag og lørdag Rul 3: Fredag Rul 4: Torsdag.
Der vil være ekstravagter ved ferie og sygdom på holdet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138657
Via e-mail: ap@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897114