Data- og analysekonsulent til pleje- og sundhedsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du talstærk, struktureret og brænder du for databearbejdning, analyse og præsentation af data? Kunne du tænke dig at understøtte pleje- og sundhedsområdets dygtige ledere og medarbejdere? Så er det dig, vi søger som vores nye data- og analysekonsulent. Hos os får du masser af faglige udfordringer, gode udviklingsmuligheder, høj frihedsgrad og skønne kollegaer.

Data skal fylde endnu mere i beslutningsgrundlaget på pleje- og sundhedsområdet. Vi skal derfor i gang med at udvikle fagrelevant ledelsesinformation til de politikere, ledere og medarbejdere, som arbejder inden for pleje- og sundhedsområdet. Vi står lige nu i den spæde opstartsfase, og vi søger derfor en data- og analysekonsulent, som kan opbygge og udvikle ledelsesinformation til opgaveområdet, herunder særligt varetage datamodellering og afrapportering af data fra vores omsorgssystem (Nexus). Vores tidligere ansatte data- og analysekonsulent har påbegyndt modelleringen og afrapporteringen af data inden for et afgrænset område, og der vil derfor være inspiration at hente i dette arbejde.

Vi har tre medarbejdere ansat til at arbejde med data, så du vil blive inviteret ind i et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på datadrevet beslutningstagning. De to andre medarbejdere arbejder fortrinsvis med præsentation og formidling af data, hvor du vil have dit primære fokus på databearbejdning og analyse.

Din hverdag hos os
Vi kan tilbyde dig et spændende job med masser af udfordringer. Du får både lov til at understøtte det politiske og ledelsesmæssige niveau, men også de medarbejdere, der hver dag gør en konkret forskel for borgerne i Gentofte Kommune.
Dine opgaver spænder vidt, men fælles for dem er, at data er en altovervejende del af det. Vi arbejder i SQL, og dine opgaver vil derfor inkludere programmering og udforskning af data, mens du også får til opgave at opbygge god og vedkommende rapportering i Power BI, som er Gentofte Kommunes foretrukne rapporteringsværktøj. Nogle gange får du også mulighed for at grave dybt i et område, blive klogere og finde nye mønstre.

Konkrete arbejdsopgaver:
• Afdækning, klargøring og dokumentation af data
• Analysere og strukturere større datamængder ved at bygge tabeller og views i SQL.
• Levere data på en række Power BI-produkter og analyser til brugere på tværs af pleje og sundhed. Det kan f.eks. være dashboards og rapporter baseret på kvalitets- og aktivitetsdata.
• Deltage som dataekspert i udviklingsprojekter
• Understøtte kollegaer i forvaltningen ift. dataudtræk og analyser
• Indberetning af statistik til eks. Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

Arbejdet indebærer et tæt samarbejde med interne og eksterne parter og en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Det kræver en god forretningsforståelse, som du vil opbygge som led i ansættelsen.

Vi tilbyder:

• Et alsidigt og udviklende job, hvor du får gode muligheder for at være med til at sætte retningen for, hvordan pleje- og sundhedsområdet skal arbejde med datadrevet beslutningstagning.
• Ansættelse i Kvalitet og Udvikling, som varetager en stabsfunktion for det samlede pleje- og sundhedsområder. Vi er 20 kollegaer, som løser forskellige opgaver inden for bl.a. administration, digitalisering, kommunikation, data- og analyse samt sundhedsfaglig rådgivning. Vi har fokus på at skabe et lærende miljø, hvor sparring, god ledelse og kompetenceudvikling er højt prioriteret. Vi har lokaler tæt på Hellerup Station.
• Et tæt samarbejde med to dygtige og engagerede kollegaer, som også varetager opgaver inden for data- og analyseområdet.
• Rig mulighed for sparring og kompetenceudvikling.
• Gode muligheder for hjemmearbejdsdage og du vil få stor frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen.

Dine kompetencer:
Det er vigtigt, at du finder det spændende at arbejde med data, tal og analyser. En god kommunaløkonomisk forståelse er også en fordel, men ikke et krav.

Vi forestiller os desuden, at du:
• Har en relevant videregående uddannelse med fokus på data, tal og analyse.
• Har erfaring med modellering, strukturering og analyse af store datamængder – gerne data fra et omsorgssystem på sundhedsområdet
• Har erfaring med programmering i SQL.
• Har erfaring med at arbejde i Power BI eller tilsvarende rapporteringsværktøj.
• Arbejder struktureret og selv evner at tage de fornødne initiativer til at sikre fremdrift i opgaveløsningen.
• Kan navigere i en stor organisation med mange interesser og kan lide at agere i en hverdag, hvor dagsordenen hurtigt kan skifte.
• Besidde en høj grad af samarbejdsevne og -vilje.

Det praktiske:
• Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 23. august 2023. Anden runde samtaler vil blive afholdt den 25. august 2023 ved behov.
• Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2023.
• Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
• Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Ganner Bech, områdeleder af Kvalitet & Udvikling, på ngb@gentofte.dk eller tlf. 29169291 eller specialkonsulent Tine Bjerregaard Kryger på tlf. 2116 9175.

• Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante, faglige organisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/154750&linkref=120025&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862815

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet