BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Børnehuset Honningkrukken søger vi netop nu en medhjælper til vores vuggestueteam, da en af vores unge medhjælpere skal rejse og studere. Honningkrukken er stedet for dig, der motiveres af ansvar, som tør udfordre dig selv og ønsker at indgå i Honningkrukkens fællesskab.
I Honningkrukken mener vi, at vi er verdens sjoveste arbejdsplads. Her får du gode kolleger, med masser af humor. Her er både børn og voksne værdsat. Vi vægter god personalepleje og socialt sammenhold højt.
Vi har eksempelvis frugtordning og hyggeligt miljø i personalestuen, ligesom vi løbende afholder sociale arrangementer for personalet. Ligeledes værdsætter vi forskellighed, f.eks. har vi en bred sammensætning af personalegruppen i forhold til alder, erfaring og uddannelse. Som medhjælper i Honningkrukken bliver du en del af en fleksibel og udviklende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at tage medansvar og præge den pædagogiske udvikling.
Om HonningkrukkenBørnehuset Honningkrukken er en velfungerende selvejende 0-6 års institution, beliggende i Nærum, i grønne omgivelser og tæt på offentlige transportmidler. Institutionen er normeret til 140 børn, og vi er pt. 30 ansatte, som er organiseret i 7 børnegrupper.
Vi er et integreret børnehus, hvor børnene er inddelt i aldersopdelte grupper, i alt 3 vuggestuegrupper, en tumlingegruppe og 3 børnehave grupper. Hver gruppe har faste voksne, og legen er et grundlæggende element. Pædagogikken er målrettet aldersgruppens behov.
Vi er en stor institution med ledelse tæt på og mange pædagogiske ressourcer at trække på. Vi vægter det nære i det store, og de fysiske rammer, både ude og inde, giver gode betingelser for forskellige læringsrum og læringsmiljøer.
Vi lægger vægt på en dagligdag, der skaber de bedste betingelser for børnene, og hvor relationen til barnet er i fokus. Den nære barn-voksen relation, som er præget af omsorg og ligeværdighed, for at børnene får så tryg en dag som muligt.
Honningkrukkens værdigrundlag og menneskesyn bygger på, at der er en positiv intention bag enhver adfærd, og vores motto er ”Vi gør det, vi siger, vi vil gøre”.
Vi er et godt match hvis:- Du har lyst og kvalifikationer til at gøre en forskel for Honningkrukkens børn
- Du reflekterer over din egen praksis
- Du er fleksibel og mødestabil og har lyst til at samarbejde i et team i et stort børnehus.
- Du møder på arbejde med en positiv indstilling, har let til smil og gode samarbejdsevner
- Du brænder for fagligheden i arbejdet med børnene, og du er anerkendende i din tilgang til det enkelte barn og dets forudsætninger
- Du arbejder selvstændigt i samarbejdet med kollegerne og ledelsesteamet omkring kerneopgaven
I dit daglige arbejde kan du forvente at få en varieret arbejdsdag med struktur og definerede arbejdsopgaver. Du vil få fagligt engagerede kollegaer, som vægter kreativitet, natur og udeliv og de brænder for det gode børneliv. Du bliver en del af et børnehus med en god normering, hvilket for dig betyder, at du ikke står alene med en stor børnegruppe og der er tid til det enkelte barn.
Du vil desuden opleve, at vi inddeler børnene i mindre grupper og skaber små, trygge miljøer i de store rammer. Dagen veksler mellem strukturerede aktiviteter, som tager udgangspunkt i børnenes perspektiv og undring, samt i leg og daginstitutionsliv.
Du bliver omgivet af en masse livsglade børn, og du vil opleve en engageret forældregruppe. Vi afholder flere sociale aktiviteter med involvering af forældrene, såsom plantedage, sommer og julefest.
Du bliver en del af et team, som arbejder professionelt og med udvikling af den pædagogiske praksis. Vi løfter i flok og hjælper hinanden med at holde fagligheden i højsædet - også på tværs af de 3 teams.
Vi har et sundt arbejdsmiljø og en grøn smiley, som vi værner om. Vi prioriterer desuden at afholde ugentlige personalemøder i arbejdstiden. I dagligdagen bruger vi humor med fokus på et anerkendende personalesamarbejde.
Da vi er en stor institution med 3 huse, er der rig mulighed for at udvikle dig og prøve nye ting af – fx i en periode afprøve arbejdet med andre børnegrupper/aldersgrupper.
Vi er et af Rudersdal Kommunes uddannelseshuse, hvilket betyder, at vi modtager pædagogstuderende.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et godeVi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30-37 timer om ugen, alt efter hvad der passer dig og med start snarest muligt - hvis du er den rette, venter vi dog gerne på dig.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om Børnehuset på www.honningkrukken.rudersdal.dk
Ansøgning og samtaler
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Ansøgningsfrist den 30. november 2023
Vi afholder løbende samtaler, og får vi den rette ansøger, forbeholder vi os ret til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941620