BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du personligt lederskab og blik for god ressourcefordeling? Kan du være med til at sikre en høj faglig standard i plejen, og er du indforstået med at give en hånd med, hvor behovet er størst? Så er du måske vores nye kollega på plejehjemmet Lindely.
Om os
Plejehjemmet Lindely er en del af Sankt Lukas Stiftelsen, der er beliggende i Hellerup i Gentofte Kommune, og består af i alt 65 boliger fordelt på fire afdelinger.
På Lindely lægger vi vægt på at have et højt fagligt niveau i plejen og omsorgen til beboerne. Vi arbejder forebyggende med en rehabiliterende tilgang og med respekt for det enkelte menneskes ønsker og behov.
Om jobbet
Du ansættes i et fast weekendrul hver 2., 3. eller 4. weekend efter dit ønske.
Du bliver ansvarlig for udførelsen af planlagte sygeplejefaglige ydelser på tværs af de fire afdelinger, herunder sikker medicinhåndtering. Du vil desuden være til rådighed for faglig sparring og støtte til dine kollegaer samt bistå med praktisk hjælp efter behov. Du bliver i samarbejde med vores afdelingssygeplejersker ansvarlig for at sikre en optimal ressourcefordeling på tværs af huset.
Vi tilbyder
- En hverdag med spændende faglige udfordringer
- Mulighed for faglig udvikling
- Dygtige og engagerede kollegaer
- En arbejdsplads med fokus på personalepleje som en del af Sankt Lukas Stiftelsen
- Gode rammer og struktur i arbejdsgange
Om dig
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Du formår at strukturere din hverdag og bevare overblikket
- Du formår at tænke fremad og handle forebyggende
- Du har forståelse for optimal ressourcefordeling
- Du har gerne erfaring med geriatri eller ældreområdet
- Du har gerne erfaring med Nexus, ellers er der rig mulighed for undervisning
Løn og ansættelsesforhold:
Du ansættes til fast weekendarbejde enten hver 2., 3. eller 4. weekend. Arbejdstiden er 07.00-15.00, så 8 timer pr. vagt.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende lederoverenskomst mellem den faglige organisation og Kommunernes Landsforening. Der vil være mulighed for en fornyet lønforhandling efter endt prøveperiode.
Sankt Lukas Stiftelsen er en ikke-ryger arbejdsplads.
Ansøgning:
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis til konstitueret forstander Sara Wolsgaard pr. mail sawo@sanktlukas.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ved yderligere spørgsmål om stillingen kontakt Sara Wolsgaard på tlf. 21133579. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at komme på besøg og få en rundvisning.
Plejehjemmet Lindely er en del af Sankt Lukas Stiftelsen og har drift-overenskomst med Gentofte kommune.
Sankt Lukas Stiftelsen er en over 120 år gammel organisation og en mangfoldig arbejdsplads for ca. 400 medarbejdere og en stor gruppe frivillige. Vi hviler på et stærkt, folkekirkeligt værdigrundlag med fokus på medmenneskelighed, høj faglighed og professionalisme. Vores aktiviteter omfatter hospice, udgående hospiceteam, børne- og unge hospice, plejehjem, krisecenter, daginstitution, rådgivning og kursusvirksomhed på vores refugium i Smidstrup Strand. Vi har driftsoverenskomster med regioner og kommuner og samarbejder med erhvervsliv, fonde, andre civilsamfundsorganisationer og faglige netværk. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: sawo@sanktlukas.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853310