BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pr. 1.marts 2024 eller snarest muligt en engageret og kompetent ansvarshavende aftensygeplejerske til vores døgnrehabiliteringscenter beliggende i det natursmukke Nærum.
Som ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt – weekend og helligdage, bliver du ansvarlig for sygeplejens koordinering og kritiske beslutninger. Det betyder, at du vil få en ledende rolle i sygeplejen, hvor du sikrer den overordnede kvalitet og sikkerhed for borgerne. Herudover koordinerer du sygeplejeteamet og håndterer udfordringer og beslutninger, der opstår uden for normal arbejdstid i hverdagen. Du kommer til at være ansvarlig for ressourcefordeling i huset ved sygdom, samt evt. dækning af vagt i henhold til den lokale vejledning for pressede situationer. Endelig bliver du ansvarlig for visitation af borgere med akutte behov.
Du vil blive en del af et dedikeret tværfagligt team, hvor din faglige ekspertise bliver afgørende for den bedst mulige behandling og rehabilitering af vores borgere. For at udvikle vores sygepleje arbejder vi i øjeblikket på at uddanne ressource personer indenfor inkontinens, sårpleje, hygiejne, demens og palliation.
Vi er i fuld gang med en omlægning af vores døgntilbud på kommunens midlertidige pladser, så de midlertidige pladser kan imødekomme udviklingen i fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal på sigt kunne løfte komplekse sundhedsfaglige opgaver med en øget grad af medicinsk kompleksitet, tværsektoriel og tværfaglig koordinering og rehabilitering. Som en del af udviklingen bliver kommunens midlertidige pladser i 2026 samlet i Rehabiliteringscenter Hegnsgården. Vi er samtidig også godt undervejs med at optimere vores center, hvor vi renoverer bygninger og lokaler, så vores omgivelser giver de bedst mulige betingelser for en fremtidssikret døgnrehabilitering.
Vi søger derfor dig, som vil med på vores udviklingsrejse og som både har kompetencerne og ikke mindst lysten til at bidrage til de følgende ansvarsområder, hvor du:
- Selvstændig udfører komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver med identifikation af behov, målsætning, aktiv gennemførelse, evaluering og justering.
- Varetager den faglige ledelse af sygeplejeydelser ved komplekse forløb, herunder administrative og koordinerende opgaver.
- Formidler sygepleje til borgere og samarbejdspartnere
- Deltager aktivt i udviklingen af sygeplejen.
- Autorisation som sygeplejerske.
- Erfaring indenfor rehabilitering og sygepleje.
- Evne til at planlægge, prioritere og koordinere opgaver effektivt.
- Empati, samarbejdsevner og fleksibilitet.
- Et inspirerende arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Tæt samarbejde med et engageret tværfagligt team.
- En ledelseskultur, der værdsætter initiativ, nytænkning og ansvar.
Ansøgning og samtaler;
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende, så send endelig din ansøgning til os senest den 19.januar 2024.
Samtaler afholdes senest den 22.januar 2024
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Kolvig-Raun Kirkegaard chako@rudersdal.dk. Tlf. 72 68 51 26. Charlotte holder fri mellem jul og nytår.
Find mere om os:Psst…Har du set vores video?
Video fra døgnrehabiliteringscentrene
Se Hegnsgårdens side på rudersdal.dk:
https://rudersdal.dk/rehabiliteringscenter-hegnsgaarden
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.
Se vores video om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab”:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964796