Afdelingsleder til nystartet opholdssted i Kværndrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Altiden søger en afdelingsleder med erfaring indenfor det socialpædagogiske område til nystartet opholdssted for børn og unge i Kværndrup jf. Servicelovens § 66 stk.1 nr. 5 samt § 76

Er du uddannet socialpædagog eller har du anden relevant uddannelse og har du specialpædagogisk erfaring? Drømmer du om at være en del af et team, hvor åbenhed og humor er naturligt, hvor nøgleordet er faglighed, og brænder du for at gøre en forskel for nogle af landets sårbare børn og unge? Så er Altiden måske din nye arbejdsplads…

Kværndrup er et nystartet opholdssted, som har til huse i en istandsat ejendom, beliggende i naturskønne omgivelser midt imellem Odense og Svendborg. Opholdsstedet Kværndrup danner den perfekte ramme for et trygt barndomshjem med plads til 9 normalt begavede børn, i alderen 7-18 år med mulighed for efterværn til det 23. år. Børnene er typisk præget af omsorgssvigt, generelle indlæringsvanskeligheder og/eller tilknytningsforstyrrelse. Med andre ord får du en enestående mulighed for at sætte dit præg på Opholdsstedet Kværndrups fundament, kultur og faglige udvikling.

Ved Altiden arbejder vi hver dag for at give anbragte børn et trygt, omsorgsfuldt og stabilt sted at vokse op – og vi er bevidste om at vi skal være de bedste rollemodeller, som børnene kan spejle sig i.

I praksis betyder det at vi ønsker at skabe betydningsfulde relationer til børnene ved at være autentiske voksne som formår at balancere høj faglighed, stor professionalisme samt oprigtig omsorg og interesse for børnene.

Når vi kan lykkes hermed, er det fordi der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør, vi inddrager barnet, lytter, retter til og går forrest når vi sammen skal prøve igen. Vi ved der er bump på vejen for alle børn og tilskriver det udviklingens - ofte - nødvendige (om)veje.

Vi arbejder med høj grad af forudsigelighed og meningsfuldhed for at øge mestringsevnen ved barnet. Vi er optaget af at finde motivationen frem, da den nogle gange kan være gemt væk bag manglende tro på sig selv og mod til at prøve. Gennem samtaler er vi nysgerrige – og tror på at vores nysgerrighed smitter af på barnet. Vi tager ansvar for samværet og samtalerne, så barnet kan gå med på opdagelsen og langsomt tage større ansvar.

Vi arbejder vi ud fra en glædesfyldt, aktivitetsbaseret og relations pædagogisk tænkning, inspireret af den neuroaffektive udviklingspsykologi med en legende, guidende, anerkendende og energifyldt tilgang til børnene.

På opholdsstedet Kværndrup prioriterer vi forældresamarbejdet højt og tager ansvar for kommunikationen og dialogen med forældre/pårørende. Vi inddrager forældre, understøtter samværet med barnet og evaluerer løbende herpå – både i faglig sparring samt i samtaler med barnet og med forældrene. Vi ved at barnets relation til forældre kan være afgørende for barnets udvikling og fremtidig trivsel, og det er individuelt ift. det enkelte barn og den enkelte familie hvad der er behov for. Derfor understøttes samværet mellem det enkelte barn og familie med afsæt i netop disse fælles behov og vi tager ansvar for at sikre de bedste rammer for deres samvær.

Hvis ovenstående præsentation af Opholdsstedet Kværndrup er meningsgivende for dig, så er vi nysgerrige på om du kan nikke genkendende til følgende:

Kvalifikationer

  • Du er uddannet socialpædagog, socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse
  • Du har ledelseserfaring indenfor det socialpædagogiske område
  • Du har erfaring i at arbejde efter indsatsmål, delmål og pædagogisk strategi
  • Du formår at arbejde systematisk og struktureret
  • Du har erfaring med pårørende samarbejde.
  • Du har kendskab til arbejdsmiljøfunktionen
  • Du er kommunikativ stærk i skrift og tale og kan begå dig på flere niveauer
  • Du har kørekort

Opgaver

  • Du vil i samarbejde med tilbudslederen varetage driften.
  • Du bliver medansvarlig for den daglige personaleledelse.
  • Du bliver ansvarlig for at sikre den pædagogiske indsats i relation til de godkendte metoder og faglige tilgange hvor fokus er på udvikling, trivsel og fællesskab
  • Du vil i tæt samarbejde med virksomhedens interne supportafdeling, sikre et højt kvalitetsniveau i kerneopgaven
  • Du bliver ansvarlig for at sikre tæt kontakt til de kommuner og øvrige fagpersoner vi samarbejder med samt sikre det konstruktive pårørendesamarbejde
  • Du vil motivere og inspirere dine kolleger i dagligdagen med henblik på at sikre børnenes og de unges udvikling, nå fælles mål samt styrke det gode arbejdsmiljø
  • Du forstår vigtigheden i dokumentation og fortsat udvikling af denne
  • Du vil indgå i løbende supervision

Om dig

  • Du brænder for at gøre en forskel for anbragte børn og unge, hvor du gerne går den ekstra meter for at bidrage til udvikling og succes
  • Du har et positivt livssyn, let til smil og mestrer at give positivt feedback
  • Du besidder en høj grad af selvstændighed og ansvarsbevidsthed, så du agerer proaktivt i opgaveløsningen
  • Du er bevidst om styrken i personaleteamets forskellighed og formår at sætte denne i spil gennem velovervejede ledelsesindsatser
  • Transparens og refleksion er en naturlig del af din ledelsespraksis
  • Du går forrest i hverdagen for at sikre en kultur der er præget af nysgerrighed, anerkendelse og omsorg i såvel din ledelse som tilgangen til børnene/de unge.
  • Du ved at ingen kan alt og formår derfor at bede om hjælp og sparring, når kompleksiteten er stor
  • Du trives med at arbejdet indenfor socialområdet "som aldrig sover", hvor opgaven til tider definerer arbejdstiden

Læs mere om Altiden på www.altiden.dk

Stillingen:

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august. Du vil referere til tilbudslederen

Hvis ovenstående er lige noget for dig

Så send dit CV og anden relevant dokumentation til os.

Vi screener og afholder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Morten Klintebjerg på tlf. 2242 3390  eller rekrutteringskonsulent Mads Christian Andersen 8180 6656


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=52d2d191)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Altiden - Socialområdet, Tuborgvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=52d2d191&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet