BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Skulder- og Albuesektionen, søger en afdelingslæge til ansættelse pr. 1. september 2023.
Sektionen varetager behandlingen af skulder- og albuekirurgiske tilstande på hoved-, regions- og højt specialiseret niveau. Afdelingen har fokus på kvalitet og udvikling af behandlingsmetoder indenfor specialet. Vi prioriterer at give patienten behandling på et højt fagligt niveau og har etableret et godt tværfagligt team med specialiserede sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og tilknyttede sekretærer.
Vi tilbyder en stilling med mulighed for faglig udvikling og tilbyder ansættelse i en afdeling med stor ambulant og akut aktivitet, uddannelsesfunktion og en aktiv forskningsenhed.
Der søges en afdelingslæge med interesse og ønske om at subspecialisere sig i skulder- og albuekirurgi gerne med erfaring indenfor artroskopisk behandling.
Vi forventer:
- fagligt engagement og evne til at indgå i det tværfaglige samarbejde,
- deltagelse i undervisning og kurser for øgning af de faglige kompetencer,
- interesse for undervisning af såvel studerende som yngre læger og kursister i HU-forløb.
OM AFDELINGEN
I Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, bliver du en del af en stor afdeling fordelt på to matrikler. Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi, infektionskirurgi og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi samt alloplastikkirurgi, samt højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi.
I Afdeling for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter Hospitalets ambition ”Godt behandlet”.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Anne Kathrine Belling Sørensen på telefon 38 67 32 68.
Ansøgningsfrist: 13. juni 2023
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 21. juni 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249768&DepartmentId=18490&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840555