BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Afdeling for Hjertesygdomme Herlev og Gentofte Hospital er en afdelingslægestilling ledig til besættelse pr. 1. august 2023.
Stillingen ønskes besat af en engageret og fleksibel speciallæge i kardiologi, som vil bidrage aktivt til afdelingens fremadrettede positive udvikling indenfor klinik, forskning, forskningsformidling og undervisning.
Afdelingslægen skal have erfaring med udredning og behandling af patienter med arytmi og gerne erfaring med den daglige drift af arytmi-ambulatorier.
Afdelingslægen er sammen med de øvrige arytmi-læger ansvarlig for det daglige patient-flow, visitation, behandlingskvalitet og optimal drift af ambulatorier, atrieflimmer/DC-klinik samt funktioner relateret til ovenstående. Det forventes ligeledes at du vil arbejde positivt på at udvikle og påvirke arytmi-sektionen for at imødekomme fremtidens patientbehov.
Det er en fordel hvis du har kompetencer inden for formidling af forskning, brug af sociale medier herunder præsentation af afdelingens øvrige aktiviteter.
Det primære arbejde vil være indenfor non-invasiv arytmi i ambulant regi, men der vil også være andre funktioner herunder blandet ambulatorium og stuegang. Hovedparten af arbejdet forventes at være på Herlev matrikel. Der vil være dage på Gentofte. Det er afdelingens mål at alle læger arbejder på begge matrikler.
Ansættelsesvilkår:
Afdelingen har speciallæge i vagt hele døgnet og afdelingslægen kan indgå i denne vagtforpligtelse (2 skiftet tilstedeværelsesvagt på Herlev matriklen).
Ansøgningsprocedure:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Sune Haahr-Pedersen på telefon 38672088 / 30220889 eller sunped01@regionh.dk
Ansøgningsfrist 1. juli 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250089&DepartmentId=18487&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850424