Pædagog søges til hyggeligt børnehus med unikt fællesskab i Nærum

dato

Pædagog til en sjælden og særlig unik lille perle.

Er du pædagog, nyuddannet eller fuld af erfaring, og fristes du til at blive en del af et lille privat børnehus med dejlige børn, en charmerende gammel lille villa og en skøn stor have på en villavej i Nærum? 

Du skal helst brænde for børnehavebørn, da det er den gruppe du tilknyttes; men da vi er et lille hus, hjælper alle hinanden.

Skyttebjerg, det lille børnehus er et sjældent lille og familiært børnehus med plads til knap 30 børn, og beliggende i hjertet af Nærum. Her er masser af parkeringsmuligheder lige udenfor døren, vi tilbyder en sundhedsforsikring og har en bestyrelse og forældregruppe, som er meget hjælpsomme og engageret i dette lille skønne sted. Vi har traditioner, som vi holder af, men vi er også meget nysgerrige og imødekommende overfor nye ideer.

Huset, vi boltrer os i, er beliggende i et parcelhuskvarter tæt på skoven og lokalmiljøet som vi ofte besøger. Vi har den hyggeligste, store og dejlige have – med kroge, æbletræer, legehuse, stier og meget andet. Og så er vi et lille hus fyldt med nærvær, varme og engagerede voksne, og hvor alle kender alle.

Vi vægter de nære relationer og det enkelte barns unikke kompetencer højt. Nærhed, nærvær, leg og fællesskab er vigtigt hos os. Gennem vores tætte samarbejde med forældrene ønsker vi trygge børn, som vokser og udvikler sig. Vores ambition er at give børnene en meningsfuld hverdag fyldt med leg, kreativitet og natur.

Det er vigtigt for os, at du er fleksibel og nysgerrig på både hverdagen, børnene og kollegaer samt initiativrig og med åbent positivt sind. Desuden er det afgørende at du – udover at være mødestabil, fleksibel og engageret - har et godt overblik og kan tage ansvar for den gode struktur i hverdagen. En hverdag, hvor du har stor mulighed for både at præge og udvikle det pædagogiske miljø.

Ligesom vi viser interesserede begejstrede forældre rundt, så viser vi også gerne dig huset. Og når du først har mødt os og vores lille perle, så håber og tror vi, at du bliver fristet😊

Er du uddannet pædagog, så hører vi meget gerne fra dig og imødeser din motiverede ansøgning på ”Leder@skyttebjergbh.dk”. Sammen med ansøgningen bedes du vedhæfte dit CV, uddannelsesbevis, udtalelser og andre relevante papirer. Vores åbningstider er alle dage mellem kl. 07:00 – 17:00, - fredag dog til kl. 16:00.Her er tale om en fast stilling på mellem 30 og 35 timer (vi vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme dit ønske) som er ledig til besættelse nu.

Samtaler afholdes løbende – og så hurtigt som muligt - så hold dig endelig ikke tilbage med at sende din ansøgning.

Ønsker du at høre yderligere om huset, om jobbet - eller ønsker du at besøge vores lille perle kan du kontakte leder Heidi Stær på tlf.: 45801803 og aftale tid.

Du kan også læse mere omkring Skyttebjerg på vores hjemmeside: https://skyttebjergbh.dk/ (hjemmesiden er ikke helt opdateret; men giver alligevel et fint indtryk af vores lille børnehus) Skyttebjerg har overenskomst med BUPL, og er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forældrekredsens Børnehave S/I, Skyttebjerg, 2850 Nærum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0410f7ed-f87d-42e2-9374-b5678a7c59a4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet