Erfaren socialrådgiver søges pr. 1. september 2023 til Center for Socialpædiatri, Børn- og unge afdeling, Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Erfaren socialrådgiver søges pr. 1. september 2023 til Center for Socialpædiatri, Børn- og unge afdeling, Herlev Hospital

Er du interesseret i at være en del af et stærkt tværfagligt team som udreder og behandler børn, unge og familier i mistrivsel, så er det præcis dig vi søger.

Center for Socialpædiatri søger en socialrådgiver, der er velfunderet i arbejdet indenfor børne- og familieområdet f.eks. fra en kommunal forvaltning, børne- og ungdomspsykiatrien eller fra døgninstitutionsområdet, og gerne med særlig viden om udsatte børn herunder børn og unge udsat for overgreb og socialmedicinske (bio-psyko-sociale) problemstillinger.

Socialrådgiveren vil være tilknyttet Center for Socialpædiatri (CFS) på Herlev Hospitals Afdeling for Børn og Unge. Center for Socialpædiatri undersøger, udreder og behandler børn og unge med funktionelle lidelser og andre svære psykosociale belastninger, børn og unge med spiseforstyrrelser som er somatisk truede, samt børn og unge udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb og omsorgssvigt. CFS varetager rådgivningsfunktion til fagprofessionelle inden for ovenstående områder. Center for Socialpædiatri har Højt Specialiseret Funktion for både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

CFS består af et tværfagligt team af engagerede børnelæger, børnesygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, speciallærere og sekretærer. Til Centeret er tilknyttet 2 socialrådgivere. Vi er et 5-døgns afsnit med elektive og akutte pladser, samt et stort tværfagligt ambulatorium med monofaglige spor. CFS ligger på en stor børneafdeling med mange subspecialer. Der er tæt samarbejde med øvrige børneafdelinger og specialer, Børne- og Ungdomspsykiatrien, samt tværsektorielt med socialforvaltninger, PPR, skoler, daginstitutioner, retsvæsen, regionale Børnehuse, samt andre vigtige aktører omkring familierne.

CFS afholder flere ugentlige tværfaglige patient konferencer, og der er daglig sparring omkring patienterne. Vi prioriterer højt at alle faggrupper kort mødes hver morgen, samt spiser frokost sammen i det omfang det er muligt. Vi arbejder i mindre faglige udviklingsgrupper der bl.a. har fokus på psykologisk tryghed.

Socialrådgivernes arbejde er afvekslende, og spænder over afdækkende samtaler med forældre, psyko-edukation til forældre, råd og vejledning og kontakt til primærsektor. I afsnittet arbejdes i tværfaglige teams omkring de indlagte børn og unge bestående af f.eks. læge, sygeplejerske, psykolog, lærer, fysioterapeut, og hvor socialrådgiveren bidrager med socialrådgiverfaglig vinkel på patienten/familiens problemstilling.

Vi ønsker en kollega, der

  • har blik for kompleksiteten i at arbejde med udsatte børn og unge og deres familier,
  • kan navigere i en travl hverdag, hvor overblikket er vigtigt,
  • med sin faglighed kan indgå i det tværfaglige samarbejde med sundhedspersonalet omkring patienterne.
  • kan arbejde selvstændigt og byde ind med sin faglighed, når det er relevant
Hvad kan vi tilbyde:

  • kollegial sparring med socialrådgivere, psykologer og sundhedspersoner
  • meningsfulde, spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads som er i konstant udvikling og som derigennem giver mulighed for læring
  • forankring i et velfungerende team af socialrådgivere og psykologer.


Formalia

Ansøgningen sendes til cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen.
Ansøgningsfrist den 8.6.23

Samtaler forventes afholdt d. 13.6.23

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
socialrådgiver Trine Jakobsen på mail trine.susan.jakobsen@regionh.dk eller tlf. 38689991
eller overlæge Lone Christiansen på mail lone.christiansen@regionh.dk eller tlf. 38689978.



Ansættelse kræver en ren børneattest. Herlev Hospital er røgfrit område.








INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249677&DepartmentId=18469&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838317

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet